Hvilket materiale skal du vælge?
Materialet har stor betydning for, hvordan bolden føles og hvor godt den holder. Dit valg afhænger især af, hvor du spiller – og hvor ofte.
Gummi
Gummibolde er det oplagte valg til nybegyndere og leg udendørs. De er prisvenlige, slidstærke og tåler hårdt underlag som asfalt og fliser. Til gengæld kan overfladen føles lidt grov ved længere spil.
Kunstlæder
Kunstlæderbolde giver bedre greb og en blødere overflade end gummi. De kan bruges både ude og inde og har en fornuftig pris. Du kan også finde "premium kunstlæder", som har lidt bedre grip og holdbarhed.
Microfiberlæder
Microfiber er et kvalitetsvalg, der ofte bruges i turneringer og klubber. Overfladen er blød, har fremragende greb og er let fugtabsorberende – hvilket gør den særligt velegnet til svedige hænder og intens træning.
Ægte læder
Ægte læderbolde er den absolutte topklasse. De bruges i NBA og internationale kampe. De kan virke glatte i starten, men bliver blødere og bedre med tiden. Velegnet til dig, der spiller meget og kun indendørs.